Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1631 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Børglum Kloster i Vendsyssel var i en lang periode af Danmarkshistorien et betydeligt magtcenter, og hvert århundrede har efterladt markante spor i form af historiske facts og håndgribelige genstande.
For første gang beskrives stedets samlede historie detaljeret ikke som en traditionel kronologisk gennemgang, men i vid udstrækning ud fra billeder af de mange genstande, der kan trække tråde bagud til hvert århundrede. Den rummer alle væsentligste historiske fakta fra kongsborg, kloster og bispesæde til nutidens private gods herunder den betydning, stedet har haft for enkeltpersoner, for landsdelen og for hele landet.
Flot historisk værk - rigt Illustreret - i smukke farvefotografier. Hardback - 250 sider
( 23 x 25 cm ) i FLOT stand.
1 125 år har der varet sangerinder på scenen i det lille skovteater Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken. Hver eneste sommer i alle disse år er folk strømmet ud i den grønne skov for at lade sig underholde af de glade syngepiger.Traditionen med syngepiger går helt tilbage til 1823, og på et tidspunkt var der over 40 sangerindepavilloner alene i Kobenhavn.
Men moden skiftede, og kun i Bakkens Hvile har denne form for underholdning overlevet. Gennem årene har piger som Julie Wester-mann, Alvilda Ernst og Cleo begejstret sangglade bakkegæster med romantiske, pikante og glade sange.
Denne folkelige tradition, som er et lille stykke kulturhistorie, beskrives her af den nuvarende teltholder og bakkesangerinde i Bakkens Hvile, Dot Wessman, og byhistorikeren Allan Mylius Thomsen. Bakkens Hvile - en reportage i ord og billeder om verdens sidste sangerindepavillon - indeholder en mange enestående fotografier fra syngepigernes historie og ikke mindst fra "Den gamle pavillon".
Flot hardback i Tværformat - 92 sider - Illustreret i s/h og farvefotos ( 24,3 x 17,9 cm ) Flot stand.
Politikens Kulturguide - Det Hellige Land – 467 sider + kort - Papbind med flapper - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h og farver
Er en unik rejsehåndbog, opslagsbog og oplevelsesbog i ét bind. En fryd for øjet -inspirerende og nem at bruge.
– Pris ex forsendelse -B1728– 16- 10556
Bedrageriet med Dødehavsrullerne – 352 sider - Hardback - Smudsbind - Sprog: Dansk.
Dødehavsrullerne blev fundet i 1947 og årene derefter, men indholdet blev aldrig offentliggjort, og forfatternes teori er, at skrifterne er så kontroversielle i forhold til den kristne tro, at katolske teologer bevidst har forhindret deres udgivelse.
– Pris ex forsendelse -2 -#2220
hæftet eksemplar, 96 sider, prisen er ex. forsendelse, Arkivkode: UH-638
Titlen på bogen er ikke hentet fra Grundloven, men fra indledningen til Jyske Lov fra 1241. Og alligevel har denne sætning været i danskernes bevidsthed og retsopfattelse i mange år. Hvis ikke der var lov til i landet, ville den stærkeste altid fåret. Det er begrundelsen i Jyske Lov for det lovkompleks, som Valdemar Sejr udgav, og det er grundlaget for demokratiets retsopfattelse, som blev knæsat fra 1849 og frem med Grundloven. Den markerer overgangen til demokrati i Danmark uden, at det gav anledning til blodsudgydelse eller større konflikter. Forudsætningerne for de store samfundsmæssige forandringer, der skete i Danmark 1848-1849 skal man søge i de store vækkelser, der gik hen over Danmark i første halvdel af 1800-tallet. Deisse vækkelser var folkelige med både et politisk og et religiøst indhold. Med nogen ret kan man sige, at Grundloven stikker sine rødder ned i de store landboreformer, der fra 1788 skabte strukturænding i samfundet, der betød, at fæstebønderne fik lejlighed til at erhverve sig egen ejendom. Alt dette og meget mere var resultattet af de liberale tanker, der var på mode ude i den store verden, og som tidligt nåede til Danmark.
Fra Silkesko til Bondens Bo – Tekstiler og glimt af historien omkring dem – 137 sider – Hardback - Sprog: Dansk – Udgivet af Danmarks Folkelige Broderier.
Den første del af bogen handler om ting fra omkring 1650 til 1800. Den ældste genstand i hver gruppe beskrives først og indleder et afsnit .Anden del beskriver ting fra 1800 til 1888.
B2211 – 06 - 10101 - Pris ex forsendelse
Bøhmen - Kulturhistoriske strejftog – 495 sider - Papbind - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i farver.
Er ikke nogen traditionel rejseguide, men snarere en engageret rejseledsager, hvor forfatterens oplevelser og kommentarer blander sig med de faktiske oplysninger.
– Pris ex forsendelse -B1728– 02- 10604
Det sande ansigt – Jesus og ligklædet i Torino – 251 sider – Hardback - Sprog: Dansk.
Med udgangspunkt i ligklædets rejse fra Jerusalem til Torino og de naturvidenskabelige forskningsresultater, der foreligger, præsenterer og vurderer forfatteren de hypoteser om ligklædet, der til dato er blevet fremført.
- Pris ex forsendelse -B1776 – 04 – 11787
Danske veje - Turistforeningen for Danmark årbog 1964 – 128 sider - illustreret Papbind - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h billeder af veje, broer, et stykke kulturhistorie.
– Pris ex forsendelse -B1728– 04- 11574
Bogen er på 373 sider og ser ikke ud til at være åbnet. - Dansk tv havde premiere i 1951, og gennem et halvt århundrede var mediet et samlingspunkt for hele nationen.
Tv blev danskernes foretrukne teater- og biografsal, politiske diskussioner i forsamlingshuset blev til tv-interviews styret af journalister, og fars og mors autoritet fik modspil fra først Ingrid og Lillebror og siden Poul og Nulle.
Monopolbruddet i 1988 bragte nye kanaler, programtyper og reklamer ud til danskerne og gjorde mediet til et omdrejningspunkt i forbrugskulturen.
Dansk tv's historie giver den første samlede fremstilling af de danske tv-programmers udvikling fra pionérårene i 1950'erne til den skærpede tv-konkurrence ved årtusindeskiftet.
I selvstændige kapitler belyses de enkelte tv-genrer: drama, dokumentarisme og fakta, nyheder, reklame og continuity, sport, underholdning samt børne- og ungdoms-tv. Et særskilt kapitel omhandler tv's institutionelle vilkår, og det afsluttende kapitel viser, hvordan danskernes tv-sening har udviklet sig gennem et halvt århundrede.
Med bogen følger også en dvd med over 70 klip fra tv-historien.
Hardback, 430 p. - Winner of the Bancroft Prize. "A superb panorama of life in America from the first settlements on through the white hot days of the Revolution." - Bruce Lancaster, Saturday Review
Bogen foreligger som ny! - 238 sider, softback. Med bidrag af
Arnfinn Bø-Rygg, Christa Lykke Christensen, Knut Ove Eliassen, Tore Eriksen, Inga R. Gammel, Siri Meyer, Lars-Henrik Schmidt, Anne-Louise Sommer, Per Stounbjerg og Bodil Marie Thomsen
249 sider. Hardback / kartonbind. Uden nævneværdige spor af brug. ---- Vi kender Søren Ryge Petersen fra talrige vandringer i den danske natur. Han kan fortælle, så tv-skærmen forsvinder og nærværet, underfundigheden og enkelheden griber om sig. Og når han skriver er det på samme facon. De mennesker, han viser os i Historier fra Danmark, står lyslevende på siderne, særprægede og forskellige som de er, gamle og unge, med jord under neglene eller storbystøv i håret, med lykkestunder eller tab. Der er Knokkelmanden, Anders og Julius, Kristian og Ruth, Ghita Nørby, Hans Edvard Nørregård-Nielsen og mange andre kendte og ukendte. Og Søren Ryge ville selvfølgelig ikke være Søren Ryge, hvis der ikke også indimellem var lidt om jordbær, landskaber og blæsevejr.
563 sider. Orig.illustr. kartonbind. Illustr. s/h. Omfattende afhandling om kampen om skolens indhold i det 19. århundrede. Skolehistorie. Bogen fremtræder i pæn stand. Stor 8vo. (HRN)
330 sider. Orig. karton m. illustr. smudsomslag. Illustr. s/h. 5. reviderede og udvidede udgave. Nye illustrationer. Gennem en hjemsendt syrisk soldats oplevelser beskrives hverdagslivet i Romerriget på kejser Trajans tid ii 200-tallet, som det formede sig på forum, i templerne, i teatret, i badene og hos en familie. Meget pænt eksemplar. Som ny.
108 sider. Orig. illustr. papirovertrukket karton. Illustreret med fotografier i sort/hvid Niels Elswing og forfatteren. En fremstilling, som med mange eksempler illustrerer håndarbejdsundervisningen i hovedsagelig københavnske skoler i perioden nævnt i titlen. Illustreret i s/h. Bogen er opdelt i en tekstdel (med illustrationer i teksten) og en billeddel med plancher. Med litteraturliste. / Omslag: Jens Lorentzen.
457 sider. Orig.helshirting m. smudsomslag. Illustr. s/h. Om Peter P. Rohdes (1902-1978) opgør med DKP og kommunismen, og de menneskelige og personlige omkostninger det havde for ham og hans kone Ina Haxen. Som ny. Fejlfrit eksemplar
