Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1683 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Bogen tager dig med til Papua Ny Guinea. Her kan du læse om naturfolket og om deres traditioner og myter. Du kan lære at male masker og lave udsmykning som er nødvendig for en kriger. Her er også anvisning på hvordan du lavr skjolde, buer og pile.
496 sider. Orig. karton m. smudsomslag. Illustr. s/h. Overs: Anders Juel Michelsen. Beretning om de politiske og kulturelle forhold i Paris 1944-1949. Om et splittet Frankrig, spændende fra de Gaulles anti-amerikanisme til kommunistpartiet. Meget pænt eks.
Store forandringer - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne -527 sider - Hardback - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h og farver.
- Pris ex forsendelse -
B1712 –19 - 10861
343 sider. Orig. indbundet . Illustrerad. - Förlagsband. (Meddelanden från Historiska institutionen i Göteborg nr 33.) Jubilæumsskrift til Gunhild Kyle, Professor i Kvinnahistoria , ved hendes pensionering 1987. Med bidrag av red., Margareta Ljung, Tinne Vammen, Kerstin Abukhanfusa, Hedda Gunneng, Birgitta Odén, Anne-Marie Lenander-Fällström, Kekke Stadin, Christine Lindquist, Gro Hagemann, Margareta Matovic, Gunnel Karlsson, Ulla Wikander, Asta Ekenvall, Ann-Sofie Ohlander, Ida Blom, Christer Winberg, Alexandra Ramsay, Yvonne Hirdman och Anne-Marie Berggren. Med en Kyle-bibliografi av Rosa Malmström. Gunhild Kyle (f. 1921) var Nordens första professor i kvinnohistoria..
Gunhild Karlson was born on 28 August 1921 in Gothenburg, the daughter of sales manager Gunnar Karlson and his wife, Karin (Lundstedt). She completed a master's degree in Gothenburg in 1950, became a Licentiate of Philosophy in 1970, earned her Doctor of Philosophy in 1972, and became a docent in 1979. -
## Kyle was an assistant professor at Vasa municipal girls' school in Gothenburg, and at a high school in Partille. She served as a senior lecturer at high school in Stenungsund before becoming, in 1984, Sweden's first professor of women's history at the University of Gothenburg, where she worked until 1987/1988, after which she became professor emerita. She is the author of Svenska flickskolor under 1800-talet ("Swedish girls' schools during the 19th century") (1970; thesis with the same name in 1972) and Gäst-arbeterska i manssamhället ("Guest workers in the men's society") (1979), and well as essays in various journals. ## Navn på indermargen (HRN) - Meget pænt eksemplar.
Kvindens Aarhundrede - Hun med Ham i Verdens Fremtid - Bind 1 & 2 - 348 + 343 sider - Halvlæderbind med guldtryk på ryg - Sprog: Dansk - Tegninger af Børge Hamberg - Værket er kun trykt i nummererede eksemplarer, hvoraf dette er nr. 722.
- Pris ex forsendelse -B1716 -11 –10622
Art and History of EGYPT - 191s- Kartonbind.
Guide til rejsen I Egypten med en gennemgang af 5000 års historie I billeder, tekst (engelsk) tegninger, kort mv. God at have læst og studeret inden ferien går til Egypten. Lidt større end A4 format.
B2026-01-180 - Pris ex forsendelse.
Politikens Kulturguide - Det Hellige Land – 467 sider + kort - Papbind med flapper - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h og farver
Er en unik rejsehåndbog, opslagsbog og oplevelsesbog i ét bind. En fryd for øjet -inspirerende og nem at bruge.
– Pris ex forsendelse -B1728– 16- 10556
Bedrageriet med Dødehavsrullerne – 352 sider - Hardback - Smudsbind - Sprog: Dansk.
Dødehavsrullerne blev fundet i 1947 og årene derefter, men indholdet blev aldrig offentliggjort, og forfatternes teori er, at skrifterne er så kontroversielle i forhold til den kristne tro, at katolske teologer bevidst har forhindret deres udgivelse.
– Pris ex forsendelse -2 -#2220
hæftet eksemplar, 96 sider, prisen er ex. forsendelse, Arkivkode: UH-638
Titlen på bogen er ikke hentet fra Grundloven, men fra indledningen til Jyske Lov fra 1241. Og alligevel har denne sætning været i danskernes bevidsthed og retsopfattelse i mange år. Hvis ikke der var lov til i landet, ville den stærkeste altid fåret. Det er begrundelsen i Jyske Lov for det lovkompleks, som Valdemar Sejr udgav, og det er grundlaget for demokratiets retsopfattelse, som blev knæsat fra 1849 og frem med Grundloven. Den markerer overgangen til demokrati i Danmark uden, at det gav anledning til blodsudgydelse eller større konflikter. Forudsætningerne for de store samfundsmæssige forandringer, der skete i Danmark 1848-1849 skal man søge i de store vækkelser, der gik hen over Danmark i første halvdel af 1800-tallet. Deisse vækkelser var folkelige med både et politisk og et religiøst indhold. Med nogen ret kan man sige, at Grundloven stikker sine rødder ned i de store landboreformer, der fra 1788 skabte strukturænding i samfundet, der betød, at fæstebønderne fik lejlighed til at erhverve sig egen ejendom. Alt dette og meget mere var resultattet af de liberale tanker, der var på mode ude i den store verden, og som tidligt nåede til Danmark.
Fra Silkesko til Bondens Bo – Tekstiler og glimt af historien omkring dem – 137 sider – Hardback - Sprog: Dansk – Udgivet af Danmarks Folkelige Broderier.
Den første del af bogen handler om ting fra omkring 1650 til 1800. Den ældste genstand i hver gruppe beskrives først og indleder et afsnit .Anden del beskriver ting fra 1800 til 1888.
B2211 – 06 - 10101 - Pris ex forsendelse
Bøhmen - Kulturhistoriske strejftog – 495 sider - Papbind - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i farver.
Er ikke nogen traditionel rejseguide, men snarere en engageret rejseledsager, hvor forfatterens oplevelser og kommentarer blander sig med de faktiske oplysninger.
– Pris ex forsendelse -B1728– 02- 10604
Det sande ansigt – Jesus og ligklædet i Torino – 251 sider – Hardback - Sprog: Dansk.
Med udgangspunkt i ligklædets rejse fra Jerusalem til Torino og de naturvidenskabelige forskningsresultater, der foreligger, præsenterer og vurderer forfatteren de hypoteser om ligklædet, der til dato er blevet fremført.
- Pris ex forsendelse -B1776 – 04 – 11787
Danske veje - Turistforeningen for Danmark årbog 1964 – 128 sider - illustreret Papbind - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h billeder af veje, broer, et stykke kulturhistorie.
– Pris ex forsendelse -B1728– 04- 11574
Bogen er på 373 sider og ser ikke ud til at være åbnet. - Dansk tv havde premiere i 1951, og gennem et halvt århundrede var mediet et samlingspunkt for hele nationen.
Tv blev danskernes foretrukne teater- og biografsal, politiske diskussioner i forsamlingshuset blev til tv-interviews styret af journalister, og fars og mors autoritet fik modspil fra først Ingrid og Lillebror og siden Poul og Nulle.
Monopolbruddet i 1988 bragte nye kanaler, programtyper og reklamer ud til danskerne og gjorde mediet til et omdrejningspunkt i forbrugskulturen.
Dansk tv's historie giver den første samlede fremstilling af de danske tv-programmers udvikling fra pionérårene i 1950'erne til den skærpede tv-konkurrence ved årtusindeskiftet.
I selvstændige kapitler belyses de enkelte tv-genrer: drama, dokumentarisme og fakta, nyheder, reklame og continuity, sport, underholdning samt børne- og ungdoms-tv. Et særskilt kapitel omhandler tv's institutionelle vilkår, og det afsluttende kapitel viser, hvordan danskernes tv-sening har udviklet sig gennem et halvt århundrede.
Med bogen følger også en dvd med over 70 klip fra tv-historien.
Hardback, 430 p. - Winner of the Bancroft Prize. "A superb panorama of life in America from the first settlements on through the white hot days of the Revolution." - Bruce Lancaster, Saturday Review
Bogen foreligger som ny! - 238 sider, softback. Med bidrag af
Arnfinn Bø-Rygg, Christa Lykke Christensen, Knut Ove Eliassen, Tore Eriksen, Inga R. Gammel, Siri Meyer, Lars-Henrik Schmidt, Anne-Louise Sommer, Per Stounbjerg og Bodil Marie Thomsen
